Månedsbrev Februar.
Jeg er kommet i praktik i Hoa Thuy Tien Kindergarden. Det er en hyggelig lille institution i 2
planer og med en tilhørende lille legegård. I gården er der et par legetårne
med ruchebane, nogle gynger og vipper. Udover at blive brugt til leg, så bliver
gården også brugt til den daglige morgengymnastik, som alle klasser deltager i.
Selve huset ligger lidt gemt, bag et stort college, hvor der ligeledes bliver
uddannet lærerinder (vietnamesiske pædagoger). Institutionen rummer ca. 500 børn
som er fordelt ud på 12 klasser. De mindste 3-4 år kaldes for C klasserne og de
4-5 årige kaldes B klasserne og til sidst er der de 5-6 årige der går i A
klasserne. Alle klasser er inddelt i 1-2-3. fx A1, A2, og A3. Der udover er der ca. 60 ansatte i hele huset.
Læreinder, køkkenpersonale, sygeplejesker, pedel, sekretærer, kung fu lærer, musiklærer,
engelsklærer.
Jeg selv er kommet i B1 klassen, hvor der er ca.33 børn. Og
lige nu er vi i alt 7 voksne i klassen, en normering jeg aldrig havde regnet
med at se. Der er 3 læreinder, hvor af den ene fungere som en slags overlærerinde.
Der udover er vi 4 studerende, mig og 3 vietnamesiske studerende som går på det
college som børnehaven ligger bag.
Hoa Thuy Tien er en hyggelig lille institution i 2 planer og
med en tilhørende lille legegård. Hvor der er et par legetårne med ruchebane,
nogle gynger og vipper. Udover klasseværelser er der musikrum, computerrum,
engelsklokale og en personale stue.
Jeg startede først d. 10 februar, fordi at der var Tet
festival (vietnamesisk nytår) i byen, hvor alle holder ferie og alt har lukket.
For dem er Tet, lidt lige som jul, nytår og påske slået sammen i én. Det er den
største nationale begivenhed på hele året.
Jeg fik en meget varm og fin velkomst på stedet. Jeg fik
blomster og der var pyntet op med flag og velkomstbanner. Et par dage
tidligere, havde jeg og en af mine medstuderende et møde med vores
vejleder Miss Ha, til en kop kaffe og en
snak omkring vores opstart. Hun er sød og meget hjælpsom, og så taler hun godt
engelsk, hvilket er en stor lettelse og trøst, da det vietnamesiske folk stort
set ikke tale engelsk..eller i hvert fald kun i meget meget ringe grad.
Jeg er begyndt at falde godt til i klassen og det er begyndt
at være mere afslappet i forhold til mine vietnamesiske kolleger. Hvilket er
rigtig rart. Men der er mange ting som er anderledes…for bare a at nævne et
eksempel, så har de jo her et helt andet syn på det med spisesituation og det
at børnene skal have mad. Vi alle havde hørt skræmme historier om at de
tvangsfodre børnene i Vietnam..men alligevel havde vi også hørt at det ikke
skulle forekomme så meget mere, og måske gør det det også i mindre grad end
tidligere. Men min oplevelse er klart, at det gør de stadig!
Spisesituationen er generelt
en ret mekanisk seance. Det er lidt lige som om at børnene bare skal affodres i
en fart inden de skal sove de næste 2 timer… hvilket jeg heller ikke helt kan
se meningen med. Alle børn skal spise den samme mængde mad og, hvis ikke de
selv spiser livligt men bare stikker lidt til maden, så bliver de madet. Og der
hvor ”tvangen” kommer ind er, at når et barn afviser at ville åbne munden, da
venter lærerinden kun kort og prøver så igen og igen indtil barnet til sidst
giver op og åbner. Jeg mere at kunne se tydeligt, at børnene til sidst bare
giver efter, fordi de ved at der sjældent er nogen vej udenom alligevel. Dette resulterer
ofte i at børnene er ved at kaste op, grundet at madningen går for stærkt.
Dette er en af de ting som har gjort størst indtryk på mig!
En ting som jeg ikke tror at jeg vender mig til. Men jeg er gået med til at
made børnene, da min lærerinde på stuen bad mig om det. Jeg gjorde samtidig
udtryk for at det ikke er naturligt for mig, at made børn på 5 år og at det gør
vi ikke Danmark. Men jeg forsøger at være så åben og respektfuld omkring, hvad
de gør og hvordan de håndtere tingene.
På torsdag skal jeg have vejledning og der har jeg tænkt mig
at tage emnet op, for at få en dybere forståelse for de mener at børn på den
alder stadig skal mades.
En anden ting det er, at de klart forventer at jeg skal
undervise i engelsk…og det vil jeg også gerne. Jeg ser faktisk en god mulighed for at lave
noget spændende med børnene her. Ligeledes
en mulighed for at præge undervisningen, i en efter min mening mere brugbar
retning. Det siger jeg fordi, at der er emner i undervisningen som jeg ikke
helt forstår, hvorfor børnene skal lære, fx skal de lære at sige rektangel på
engelsk og ligeledes firkant og trekant…hvilket jo er nogle matematiske termer?!
Det lære man efter min mening ikke at tale engelsk af.
Men jeg kan lide at være der og små skridt hen ad
vejen. Mit indtryk er at man kan, langt
hen ad vejen få det som man vil, som dansk studerende. De er meget åbne og
nysgerrige på vores inputs :)
